Om JYSK arena og Silkeborg

JYSK arena er en del af Søholt Idrætspark - et dynamisk og spændende idrætsområde i rivende udvikling. Ud over en nylig udvidelse af JYSK arena er der projekter som "Nyt Stadion" og "Projekt overdækningen" i støbeskeen for området.

Musiker fra Riverboat Jazz Festival

Om JYSK arena

JYSK arena er hjemmebane for Bjerringbro-Silkeborgs håndboldherrer - men vi er også meget mere end det. Arenaen har gennem tiden været vært for debatter, koncerter, foredrag, julefrokoster og meget mere - sågar udstilling for modelflyvning.

For nylig har arenaen gennemgået en større ombygning og udvidelse. I den forbindelse blev der lavet:

  • Skybokse
  • Nyt sponsorlokale (BoConcept Lounge)
  • Udvidelse af hallen
  • Nye facader
  • Nye gulve og tribuner
  • Nye storskærme og meget mere

Mere om JYSK arena

Om Søholt Idrætspark

Området Søholt Idrætspark rummer faciliteter til flere forskellige sportsklubber.

Idrætsforeninger som Silkeborg Fodboldklub SIF, Silkeborg KFUM, Silkeborg Tennisklub, Silkeborg Atletikklub og mange flere har hjemsted i Søholt Idrætspark.

Nyt Stadion

Silkeborg Kommunes byråd har taget en principbeslutning om at arbejde videre med at opføre et nyt Stadion i Søholt Idrætspark.

Det betyder, at hvis Silkeborg IF´s del af finansieringen falder endeligt på plads, vil opførelsen blive en realitet og et nyt Stadion vil efter planen stå færdigt i Søholt Idrætspark i 2016.

"Projekt overdækningen"

Når SilkeborgMotorvejen er færdig i 2016 ligger der en 300 m lang og 30 m bred overdækning på vejstykket mellem Søholt og Gødvad.

"Overdækningen" vil Silkeborg Kommune indrette til et spændende idræts- og bevægelsesområde for borgerne, områdets idrætsforeninger og uddannelsesinstitutioner.

"Overdækningen" skal samtidig fungere som en naturlig vej for cyklister og gående mellem Gødvadområdet, idrætsområdet Søholt og Silkeborg Midtby.

Der er en proces i gang for nærmere at afklare, hvad de 9000 udendørs m2 skal bruges til.

Ønsker du flere oplysninger om projektet, kan du kontakte Silkeborg Kommune, Analyse og Udvikling.

Om Silkeborg

"S som i Silkeborg. Silkeborg er smukke søer, skiftende scenerier, store skovområder, sjældne samlinger, spændende specialiteter, storslåede sejlture, sjove sportsaktiviteter, skønne sanseoplevelser og stemningsfyldte stunder.", skriver TurismeSilkeborg. 

Hvis du er blevet nysgerrig efter at vide mere om, hvad du kan opleve i Silkeborg og Søhøjlandet, så besøg TurismeSilkeborgs hjemmeside:

TurismeSilkeborg

Hvis du har brug for hotelovernatninger eller andre tilbud, mens du er i Silkeborg, skaber vi gerne kontakten. Vi kender byen og hjælper gerne med at finde de løsninger, der passer dig bedst.